2024 var et stort år for vinden. Ikke alene udkom Vindens kartotek I, men det gjorde også Lars Rasmussens Vindens palads samt en særudgave af Online-tidsskriftet Media+Environment. Vindens palads er et fantastisk kompendium af litterære tekster om vinden, som det er meget givtigt at gå på opdagelse i, og det er tankevækkende af den ikke alene udkom samme år som første bind af Vindens arkiv (vindens kartoteker indgår som dele af det samlede vindens arkiv), men også på samme forlag: Det Poetiske Bureau. Nuvel, det viser sig at der var mere røre om vinden det år, end man lige skulle tro.

Et særnummer af Media+Environment (årg. 6, nr. 2) bygger videre på ”[the] environmental turn in the humanities, which, from its inception in the 1960s, sought to emphasize the mutual social construction of society and environment”. Denne bevægelse har på det seneste krystalliseret sig omkring undersøgelse af elementer, så man nu taler om ”blue/ocean” humanities, ”ice” humanities, og ”energy” humanities. Alt dette er igen et led i drejningen mod ”new materialism”, der var en modreaktion på den lingvistiske drejning, som humaniora i mange år nød godt af (diskursanalyse, etc.).

Der er også begyndt at komme fokus på atmosfæren og det atmosfæriske, som vel igen afspejler at vi i disse klimakritiske tider mere eller mindre desperat leder efter (nye) områder, som kan styrke vores forståelse af alle de måder, som vi som art er indlejret i verden på. Og her er det selvfølgelig af særlig interesse for Vindens arkiv, at vinden – der måske kan betragtes som en subkategori af atmosfæren (vind er luftmolekuler i bevægelse) – således får et særnummer.

Og mange gode citater kan plukkes fra indledningsartiklen (skrevet af bla. Jussi Parikka fra Aarhus Universitet) til særnummeret, som f.eks. at: ”Wind perspectives foreground differences in the composition and properties of air, how air is moved, and what moves with the air.” Og de citerer Scott Huler (fra bogen Defining the Wind (2004) som jeg glæder mig til at læse): ”clouds, trees, or anything else, you focus in on that specific thing, ignoring everything else. To describe the wind, you do the opposite: you look at everything else. It’s mind expanding”.

De citerer også Rainer Guldin, der i sin bog Die philosophie des Windes fra 2023 (endnu en bog som jeg ikke kan vente med at få fingre i), bla. siger: ”Thinking wind through metaphors and metaphors through wind – that is, attending to the aeolian interimplication of language and matter – sets off a “cognitive process which generates similarities, creates a network of relation and thus enables completely new insights.”

Og de konkluderer: “Observing and thinking with the wind takes you to different places. Wind draws together and cuts across different spatial and temporal scales, as dominant winds at different altitudes shape global weather (e.g., the jet stream), distribute life (e.g. pollen) and pollution (e.g., wildfires), and are given local names that shape local regional history and culture (e.g., the mistral) and can dominate a news cycle (e.g., hurricanes/typhoons).”

Og smukkere kan projektet Vindens arkiv faktisk ikke formuleres. For selvom Vindens arkiv nok sine steder handler om vinden selv, er det først og fremmest en bevidsthedsudvidende rejse med vinden gennem verden – observing and thinking with the wind.