Der er sket det meget glædelige, at Vindens kartotek er blevet optaget i et – kartotek! Under opbygning på nettet er nemlig noget, et sted, en side, der kalder sig Lille grønne kartotek. Det er et virtuelt bibliotek med bøger, der alle omhandler klimakrise, det planetære, økologi, kapitalismekritik, og nye måder for mennesker at indgå i relationer til naturen i en tid, hvor kloden er under faretruende forvandling. 

Det er en fantastisk samling at gå på opdagelse i med inciterende titler så som, og jeg nævner i flæng: Planternes manifest, The Genius of Trees, Et vandløbs historie, Svampen ved verdens ende og Om at samle mos: Mossernes natur- og kulturhistorie. Den ene bog efter den anden, som man får lyst til at tage ned af hylden og fortabe sig i.

En lille del af Lille grønne kartotek indeholder lyrik, og her står Vindens kartotek side om side med bøger af Nanna Storr-Hansen, Andreas Vehrmehren Holm og Ursula LeGuin. Især det sidste navn gør mig lidt ekset, da LeGuin var blandt min barndoms/teenagedoms største litterære oplevelser. Det er fantastisk at finde sin bog kurateret ind i en større bogsamling af denne kaliber og med internationalt format. Men det er mere end det.

Det er ikke en hvilken som helst bogsamling, og hver eneste bog er tydeligvis nøje udvalgt og ledsages af en todelt tekst, hvor den første beskriver bogens indhold, og den anden motiverer hvorfor bogen er indlemmet i Lille grønne kartotek. Og det er her det begynder at blive rigtigt fantastisk, for ikke alene er det tydeligt, at kuratoren (kuratorerne?) har lagt en meget klar linje, men også at hver enkelt bog vitterligt er læst og vejet. 

Sådan lyder teksten for Vindens kartotek: “I denne digtsamling bevæger Thore Bjørnvig sig fra fugle og stjerner til hænder, måner og vindueskarme i ti suiter, hvor verden iagttages uden et centralt jeg. Digtene spænder mellem det sanselige og det kosmiske og lader konkrete fænomener træde frem som poetiske katalogkort. Resultatet er en åben, billedmættet bog om at se verden på ny gennem sprog, rytme og opmærksomhed.

Bogen hører til i det Lille Grønne Kartotek fordi den træner en form for poetisk opmærksomhed, hvor verden ikke først og fremmest ses som ressource, men som fænomen, relation og nærvær. Den giver læseren et sprog for forbundethed mellem det nære og det kosmiske og styrker den sanselighed og ydmyghed, som enhver kultur inden for planetære grænser må bygge på.”

Vindens kartotek har fået flere gode, positive og præcise ord med på vejen, men det, der gør mig særligt glad for ovenstående karakteristik er at værket hermed sættes ind i, hvis ikke den, så i hvert fald en af de litterære kontekster, hvor den faktisk hører hjemme: Nemlig inden for økopoesi, planetær poetik og økokritisk litteratur. 

Men samtidig fanger karakteristikken præcist, at Vindens kartotek ikke handler om løsninger og aktivisme, men i stedet tilbyder, ja, en form for træning i opmærksomhed med poesien som redskab. At se ud over sig selv som menneske og dermed leve sig ind i det mer-end-menneskelige. At opleve sig indlejret i en forbundethed, der strækker sig fra det kosmiske til det mikroskopisk planetære. (Og hvem ved: Måske der ud af dette perspektiv kan vokse løsninger og handlinger?).

Og mindre begejstret bliver jeg selvfølgelig ikke af, at Lille grønne kartotek er et – kartotek! At Vindens kartotek, der jo selv er et poetisk kartotek, således bliver indlemmet i et større, grønt kartotek, giver jo i sig selv en smuk, poetisk mening! Det er ikke umiddelbart til at opsnuse, hvem der står bag, men herfra skal lyde en stor tak til Lille grønne kartotek for at få øje på min bog – og en ligeså stor anbefaling af projektet. Kartoteket er fyldt med interessante bøger, der udpeger perspektiver og muligheder, som vi desperat har brug for i denne tid, hvor alt står på spil.