Set og sket 2024

Oplæsning på Christiania

I anledningen af udgivelse af Det Poetiske Bureaus tidsskrift nr. med temaet “Livsenergi” var der reception i Loppebygningen på Christiansen. Her læste jeg op fra Vindens kartotek sammen med mange af de andre bidragsydere til tidsskriftet. Mit bidrag var et essay om det amerikanske band Grateful Dead.

Vidensfestival på Skive Gymnasium

D. 26. november holdt jeg dagens første oplæg på dette års vidensfestival på Skive Gymnasium. Oplægget har titlen “Rummets betydning for mennesket i et idehistorisk perspektiv”. Jeg holdt et lignende oplæg på samme vidensfestival i 2018 og det var skønt at være tilbage.

Månedens forsøgspoet

Den 20. november kom jeg på lyrikere.dk som “månedens forsøgspoet”. Det er en koncept udtænkt af lyrikergruppens styrelse i Dansk Forfatterforening, hvor en lyriker bliver udsat for en række spørgsmål. Det blev for mig en lejlighed til at kloge mig lidt på det at skrive – og vel i virkeligheden sige noget om, hvad der pt. er min poetik. Læse (selv)interviewet her.

Vindens kartotek udkom!

Den 14. november udkom min nye digtsamling Vindens kartotek.

Bjørnvig/Christiansen i Dansk Forfatterforening

Lørdag d. 9. november optrådte den dynamiske duo Bjørnvig/Christiansen nok engang. Denne gang blev vi hyret til at komme og optræde til den skønlitterære gruppes debutantaften i Dansk Forfatterforening. Det blev en kæmpe oplevelse, med masser af dejlige møder og god feedback.

Bogforum: Paneldebatter og oplæsning

På dette års Bogforum var jeg med til at arrangere Dansk Forfatterforenings stand, og endte med at moderere to paneler; et om Poesi og billeder med digterne Pia Deleuran og Hans-Erik Rasmussen og illustratoren Simon Væver, og et om Poesi og debut digterne med Ann Mari Urwald og Daniel Boysen. Det var skægt og jeg kan godt lide rollen som moderator.

Reception for Vindens kartotek

Lørdag d. 26. oktober holdt jeg reception for udgivelsen af min nye digtsamling Vindens kartotek. Digtsamlingen er kommet ud af et samarbejde med digteren og musikeren Niels Christiansen, som jeg har en lang og gylden fortid med. Receptionen blev holdt om aftenen i Salonen på Østerbrogade 222. Jeg læste op, Niels spillede og det gik rigtigt fint.

A Tide of Ghosts: Konference på Københavns Universitet

D. 23.-25. oktober løb konferencen A Tide of Ghosts: Esotericism and Art beyond Fact and Fiction af stablen på Københavns universitet. Her deltog jeg med et paper, der havde titlen Windows to Eternity: The New UFO Movement and Jacques Vallée. Konferencen var arrangeret af forskningsprojektet “Twisting the Fabric of Space: On the Art and Politics of the Hidden” og “The Copenhagen Centre for the Study of Theosophy and Esotericism”.

Konferencen hører ikke egentlig til min aktiviteter som skønlitterær forfatter, men som forsker. Læs mere på min hjemmeside astroreligion.dk.

Flyvende tallerken: Contact

30. september var jeg med i et nyt afsnit af DR-podcastern Flyvende tallerken. Dette afsnit var del af en lille ekstraserie om gode sci-fi-film og jeg fik lov at tale med Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb om Contact. Det var helt utroligt sjovt og spændende at være med til og skønt at få lov til at tale om en af mine yndlingsfilm. Og en film, som indgik i mit magisterspeciale for næsten (gys!) 20 år siden. Men well, en klassiker er en klassiker.

Du kan høre programmet her.

Ekstraordinær vandring i Nordby Bakker

Normalt laver jeg vandringer i min fars, Thorkild Bjørnvigs, fodspor i regi af Samsø Museum (se konceptet for vandringerne her). Men i foråret blev jeg kontaktet af sognepræst Line Nicolaisen fra Samsø, der skulle arrangere et konvent for domsognets præser og provster. Som led i dette konvent hyrede Line mig til at forestå en vandring udenfor den vanlige sæson onsdag d. 21. august. Det var en fornøjelse, konceptet er efterhånden velgennemprøvet og fungerer godt, folk var glade og nysgerrige og vejret helt udmærket.

Om vandringen skrev Line Nicolaisen: “Tusind tak for en fantastisk oplevelse – vi er stadig helt høje! Tak fordi du tog dig tid til at komme til Samsø. Du har givet os en uforglemmelig dag.”

Spoken word-koncert med Christiansen og Bjørnvig

D. 1. august var der åbning af festivalen Verden er fuld af veje arrangeret af Michael Svennevig. Det foregik i Salonen, Østerbrogade 222, kl. 16-21. Jeg var på med Niels Christiansen i en blok der kørte fra kl. 19-20. Det var vores live-debut for det projekt, vi har haft kørende i et par år nu, med arbejdstitlen Vindens kartotek.

Læs mere om programmet her.

Anmeldelse af Erli T Andersens kønspolitiske kamppoesi

I min postkasse fandt jeg en dag en digtsamling skrevet under pseudonymet Erli T Andersen. Det er en digtsamling, der tager et voldsomt opgør med wokebevægelsen og tidens radikale feminisme. Og digtene var gode og interessante nok, til at jeg synes det var værd at skrive om den. Så det gjorde jeg og lagde det op på lyrikere.dk d. 25. juli. Læs anmeldelsen her.

Anmeldelse af Signe Gjessings I kan da også bare skrive om stjernerne

D. 21. juli kom min første anmeldelse i internetmagasinet POV International. Den er af Signe Gjessings nye bog I kan da også bare skrive om stjernerne.

Vandringer i Thorkild Bjørnvigs fodspor

I juli arrangerede Samsø Museum nok engang to vandringer i min far Thorkild Bjørnvigs fodspor i Nordby Bakker med mig som guide, oplæser og fortæller. Det var tredje sæson i træk og der var god tilslutning. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, men det gik.

Artikel om at skrive med kunstig intelligens i Magasinet Atlas

D. 22.5 kom min reportage fra Dansk Forfatterforenings kursus om at skrive med AI i Magasinet Atlas.

Du kan læse artiklen her.

Kronik om kunst og AI i Kristeligt Dagblad

D. 19.4 kom min kronik om AI og kunst i Kristeligt Dagblad.

Pegasus Pow-Wow: Poetisk podcast

Sidste år var jeg på en allerede legendarisk arbejdstur til Samsø med trioen Krabat/Nørskov/Bjørnvig. Den kunne man fortælle meget om – men undervejs optog Kenneth Krabat en samtale mellem ham og undertegnede. Den redigerede han siden og den blev lag på lyrikere.dk d. 9. april. Måske ender casten med at være en pilot-episode for en hel serie af podcasts om poesi underlagt forskellige synsvinkler.

De to digtere ved mikrofonen. Akvarel: Thore Bjørnvig

Samtalen kom til at handle om poesi og kunstig intelligens – samt meget andet. Du kan lytte til podcasten her.

OPTRÆDEN I DRS PODCAST FLYVENDE TALLERKEN

Mandag d. 8. april optrådte jeg i Flyvende tallerken under titlen UFOer: Videnskab eller religion? Det blev til en spændende og inspirerende samtale med de to værter Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen. Vi kom vidt omkring – og måske kommer jeg med igen i en fremtidig sæson, hvis der kommer sådan en. Det håber jeg – det var sjovt! 

Se hvad der skete i 2023

Klik her.