Nyheder

Vindens arkiv – Vindens kartotek II udkommer

Omkring d. 5. december (sådan lyder det pt. fra forlaget) udkommer intet mindre end Vindens kartotek II på Det Poetiske Bureaus Forlag. Vindens kartotek I udkom november sidste år. Her et år efter kommer II’eren. Og der er allerede et tredje bind i støbeskeen…og måske flere, hvis niveauet holder. Samlet kommer serien til at hedde Vindens arkiv.

D. 12. november holder jeg billed- og musikforedrag Thorkild Bjørnvig og tiden på Samsø i Svendborg. Hvilket er meget passende, da mine forældre og mine søskende (og jeg selv) til at begynde med boede her – med sommerhus på Samsø.

Bogforum og paneler om lyrik og livets stadier

Jeg er også i år med til at arrangere Dansk Forfatterforenings stand på Bogforum (7.-9. november) som repræsentant for lyrikergruppen. Her modererer jeg to paneler.

Beskrivelsen af panelerne er: “Livet inddeles normalt i fire faser: Barndom, ungdom, voksenliv, alderdom. Det er typisk at forbinde lyrik med ungdom. Ungdommens stærke og skiftende følelser finder udtryk i poesiens korte linjer og stærke metaforer. I Danmark har vi Michael Strunge som det måske mest klassiske eksempel. Men hvad med livets andre faser? De har en til tider måske lidt overset plads i lyrikken. Derfor sætter Lyrikergruppen i Dansk Forfatterforening dette år fokus på barndom, voksenliv og alderdom i lyrikken. Dette gøres gennem tre paneler hvor digtere sætter hinanden stævne og diskuterer livsfaserne i poesien, hvordan den kommer til udtryk, og hvilke muligheder netop poesien giver for at udtrykke dem.”

Fredag er det panelet Lyrik og barndom kl. 13:00-13:30 med Erik Trigger, Hanne Dagmar Raaberg og Stine Lundgaard, moderator Thore Bjørnvig.

Lørdag er det panelet Lyrik og voksenliv kl. 15:10-15:30 med Cindy Lynn Brown, Torben Munksgaard og Daniel Boysen, moderator Pia Deleuran, der denne dag vikarierer for mig.

Søndag er det panelet Lyrik og alderdom kl. 12:40-13:10 med Milena Rudez, Hans-Erik Rasmussen og Bente Clod, moderator Thore Bjørnvig.

Alfabetets børn kommer til Samsø

Torsdag d. 30. oktober kl. 18 holder jeg foredraget Alfabetets børn på Samsø Museum i Tranebjerg på Samsø. Læse mere her.

Thorkild og Thore Bjørnvig, ca. 1981, måske på båden mellem Thunø og Samsø.

Alfabetets børn rejser rundt på Sjælland

Til efteråret holder jeg foredraget Alfabetets børn – om fædre og sønner i litteraturen hele syv gang i regi af Holbælk seniorhøjskole.

Thorkild og Thore Bjørnvig, ca. 1981, måske på båden mellem Thunø og Samsø.

Beskrivelsen af foredraget lyder sådan her:

“Hvordan finder man som forfatter sin egen stemme, når man er barn af en forfatter? Thore Bjørnvig (f. 1971) er søn af forfatteren Thorkild Bjørnvig (1918-2004). I dette foredrag fortæller Thore om, hvordan det er at vokse op med en far, der er forfatter – og selv blive forfatter. Thore belyser temaet gennem personligt oplevede historier og oplæsning af tekster fra både sin fars og sit eget forfatterskab. Teksterne handler om forholdet mellem fædre og deres sønner, og samlet tegner de et billede af far-søn-forholdet gennem fire generationer i Bjørnvig-familien. Undervejs trækker Thore desuden linjer til Åsa Beckmans nyudkomne bog Kulturbørn, der handler om hvordan det former en at vokse om med forfattere som forældre, og videre i forlængelse heraf til den såkaldte “genmælelitteratur”, hvor børn af forfattere prøver at skrive sig fri af deres ophav.”

Set og sket 2025

Læs om hvad der allerede er sket i 2025 her.