Dommedage

Dommedage udkom d. 21.12.12. Det var der desværre meget få, der opdagede. En god grund til det var nok, at jeg ikke kunne nå at få papirbogen færdig på udgivelsesdagen, og derfor sendte en mail med bogen vedhæftet i pdf til anmelderne. En nødløsning der bare ikke rigtig fungerede; hvis jeg var anmelder, ville jeg også have bogen som papir i hånden. Men den skulle jo udkomme på den dag, som hele verden snakkede om, ville blive Jordens undergang – mayakalenderen og alt det der.

Bogen fik dog en meget fin lektørudtalelse af Jens Hjøllund, der konkluderer: “Man søger forgæves efter formmæssige eksperimenter og store litterære satsninger i Thore Bjørnvigs digte, men får til gengæld mange kloge og komplekse udtryk for liv, lyst og kærlighed som mange vil kunne identificere sig med, uden at digtene af den grund ligefrem stryger læseren med hårene.”

Bogen blev også anmeldt – sammen med to andre bøger – i Berlingske tidende d. 13.4.12 af Jørgen Johansen, der bla. skrev: “Thore Bjørnvigs anden bog rummer umiddelbart gennemskuelige, gedigne men ikke ligefrem overraskende tekster om verdens og det digtende “jegs” tilstand.”

Da jeg endelig fik papirbøgerne skulle jeg da også lige prøve at lave en “unboxing”-video: